Selvom udenlandsk arbejdskraft kun udgør 12 procent af bygge- og anlægsbranchen, står de for 37 procent af dødsulykkerne. Foto: Emil Nielsen 

Migrantarbejdere er overrepræsenterede i de farligste underbrancher af byggeriet i Danmark. Claus von Elling, gruppeformand for 3F byggegruppen, retter skarp kritik af håndteringen af den udenlandske arbejdskraft og kalder på handling. Et norsk tiltag om en fælles tilsynsmyndighed kan være løsning på problemet, mener ekspert. 

Af Emil Nielsen og Mads Kleis 

En gravemaskine forsvinder ned i dybet. Ud kommer en mekanisk brummen og en ru lyd af metal, der skraber mod beton. 

En redningsmission er undervejs i en silo ved Flemløse på Fyn. 

Peter Salomon sidder i en bil – i gang med at overføre de videoklip, han har taget fra stedet til sin computer. Han er journalist for TV 2 Fyn.  

Pludselig banker det på kraftigt på ruden. 

“Peter, der kommer noget med udrykning på!” råber hans kollega gennem vinduet. 

Det bælgravende mørke erstattes af et pulserende blåt skær, der starter svagt i horisonten, men intensiveres som en ambulance nærmer sig og drejer ind på landejendommen.  

Forbi hjemmeværnet, igennem polititapen og ud af syne bag siloen. 

Et kvarter senere dukker den op igen. Denne gang uden udrykning.

I ambulancen ligger en 53-årig belgier. Han bliver katastrofens tredje offer. 48 timer tidligere er siloens tag kollapset under en betonstøbning og har slået to af hans rumænske kollegaer ihjel.

“Slave og herremand” 

Tragedien ved Flemløse sætter ansigt på den yderste konsekvens af en landsdækkende problematik.  

En rapport fra AAU konkluderede sidste år, at migrantarbejdere er overrepræsenterede i de farligste underbrancher af byggeriet, og at de mangler sikkerhedsinstruktion i udførslen af arbejdet.  

Migrantarbejdere ender især med arbejde i beton og nedrivning, ligesom tilfældet var det under ulykken ved det fynske biogasanlæg. 

I gamle dage kaldte man det for ‘livegne’, når man var en slags slave og herremand. Sådan er den udenlandske arbejdskraft også i forhold til virksomheden, når de er her i Danmark og arbejder.

Claus von Elling, gruppeformand, 3F-byggegruppen

Bjarke Refslund er arbejdsmarkedsforsker på AAU. Han har forsket i udenlandske arbejdstageres vilkår i Danmark i mere end ti år. Ifølge ham bliver migrantarbejderne sat til at udføre de farligste jobs, fordi danskerne helst vil være fri: 

“Hårdt fysisk arbejde er ikke specielt attraktivt. Derfor lander den slags opgaver i bunden af hierarkiet. Det gør selvfølgelig også, at et job som er farligt ofte ender ved den udenlandske arbejdstager.” 

Det koster virksomhederne penge, når deres arbejdere kommer til skade. Derfor ender papirarbejdet ofte under gulvtæppet. Foto: Mads Kleis 

I fagforeningen 3F tager man imod udenlandsk arbejdskraft med åbne arme. Men gruppeformand for byggegruppen, Claus von Elling, har en klar betingelse. 

“De skal behandles på samme måde, som vi vil behandle danske kollegaer. Og det er der, det går galt. For det bliver de ikke,” siger han og drager en dyster parallel: 

“I gamle dage kaldte man det for ‘livegne’, når man var en slags slave og herremand. Sådan er den udenlandske arbejdskraft også i forhold til virksomheden, når de er her i Danmark og arbejder.” 

Giftigt afhængighedsforhold 

At det farlige arbejde lander ved migrantarbejderne, ses tydeligt i statistikken. For selvom udenlandsk arbejdskraft kun står for 12 procent af arbejdsstyrken i byggebranchen, viser tal fra Arbejdstilsynet, at de udgjorde 37 procent af dødsulykkerne mellem 2016 og 2022.  

Ifølge Bjarke Refslund er der tale om en række årsager til, at migrantarbejderne accepterer risikoen. De står i en sværere position end dansk arbejdskraft, fordi de kommer fra i forvejen ringe vilkår. Og de kan ikke sproget og kender derfor heller ikke reglerne. 

Omstændighederne ved ulykken kan være ulovlige, og så beder man dem om at rejse hjem og sige, at de er faldet til en fodboldkamp.

Bjarke Refslund, arbejdsmarkedsforsker, AAU

Det skaber et afhængighedsforhold til arbejdsgiveren, der gør det svært for dem at sige fra, fordi de er bange for at blive fyret, sendt hjem eller trukket i løn. Et forhold som arbejdsgiveren udnytter til fordel for billig og risikovillig arbejdskraft.  

Rapporten fra AAU estimerer, at kun en femtedel af migrantarbejderne får anmeldt deres arbejdsskader. Og det er der ifølge Bjarke Refslund en kynisk forklaring på: 

“Virksomhederne vil ikke have at arbejdsskaderne skal registreres, fordi det er bøvlet og koster dem penge. For det er i sidste ende deres ansvar, når der sker noget. Omstændighederne ved ulykken kan være ulovlige, og så beder man dem om at rejse hjem og sige, at de er faldet til en fodboldkamp.” 

Et uforløst potentiale  

Christiansborg er opmærksom på de problemer, som social dumping udgør i byggebranchen. Derfor har et bredt flertal vedtaget en række tiltag i løbet af efteråret. 

Entreprenørstop, bedre boligforhold og et krav om ID på byggepladsen skal være med til at komme migrantarbejderne til undsætning. 

Desuden har Arbejdstilsynet, politiet og SKAT tidligere på året etableret et indsatsteam, der skal fokusere på de grove og komplicerede sager. Et indsatsteam, der er inspireret af de norske A-krim-centre. Det skriver Arbejdstilsynet i et skriftligt svar. 

I Norge har man etableret sig i otte “A-krimsentre”, hvor tilsynsmyndighederne erfaringsudvikler og fører tilsyn under samme fane. 

Få mere information om A-krimsentrene i explaineren herunder: 

Et litteraturstudium fra Arbejdstilsynet peger på, at en samlet koordineret indsats mellem tilsynsmyndigheder, som i Norge, kan effektivere indsatsen mod arbejdslivskriminalitet. 

Men selvom det danske indsatsteam er inspireret af Norge, er der ifølge Claus von Elling en central forskel. I Danmark har man nemlig ikke samlet tilsynene under ét tag, som man har i Norge. Byggeformanden mener, at det ville kunne løfte niveauet: 

“Man får nogle relationer, erfaringsudvekslinger og mere valuta for pengene. I Danmark er der et uforløst potentiale, fordi man ikke har valgt at sætte tilsynsmyndighederne på samme kontor.” 

Spørgsmål om politisk vilje 

Bjarke Refslund bakker op om effektiviteten af det norske initiativ: 

“Det er noget, vi kan se, at man er ret succesfuld med i Norge. Det samarbejde er meget mere institutionaliseret og veletableret i Norge, end det er i Danmark.” 

Han fortæller yderligere, at han sagtens kan se det indført i Danmark, og at det blot er et spørgsmål om politisk vilje.  

En af de politikere, der godt kan tilslutte sig ideen om sammenføringen af tilsynsmyndighederne er beskæftigelsesordfører for Konservative Dina Raabjerg: 

“Jeg synes, det lyder som en supergod idé at lave en tæt sammenhæng mellem Arbejdstilsynet og SKAT. Hvis du ser på det med flere sæt briller, så er der flere ting, du kan få øje på.” 

Venstres beskæftigelsesordfører, Kim Valentin, er godt tilfreds med efterårets lovgivning som bud på en løsning. Han understreger at man først og fremmest er nødt til at se, på om de nye tiltag virker, men vil ikke afvise, at et dansk A-krim-center kunne blive en realitet: 

“Nu har vi valgt at gå den her vej i første omgang. Og så må vi se, om det virker. Og hvis der fortsat er en høj andel af snyd og brud på regler i byggebranchen, når vi kigger lidt frem i tiden, så må vi jo se på det igen.”